Trafik, gods og parkering

Trafikken er en særlig udfordring, når vi samles så mange mennesker. Derfor har vi et tæt samarbejde med politi, vejmyndigheder og kommunen for at gøre det sikkert at færdes på og omkring lejren. Parkering foregår uden for lejrområdet, og der er særlige vilkår for dem, der har valgt egne busser eller privatbiler på de store ankomst- og afrejsedage.

Du er her:Forside > Om Lejren > Trafik, gods og parkering

Transport af spejdergruppers udstyr til og fra lejrområdet
For at transporten af gruppernes udstyr kan foregå så gnidningsfrit som muligt og for at få færrest mulige køretøjer, containere eller pallebure på lejren,
 vil vi anbefale:
- at grupperne i videst muligt omfang koordinerer transporten kvartervis
- at grupperne sender materiellet til lejren, så det er fremme senest fredag den 20. juli.
- at grupperne afhenter materiellet efter den 29. juli kl. 16.

Man kan sende sit udstyr i forvejen som fragtgods til Spejdernes Lejr 2012:

Adressen, hvis man vælger at sende udstyret i forvejen, er:

  • · (Gruppenavn)
  • · (Kvarter)
  • · (Bydel)
  • · Spejdernes Lejr 2012, Mozartsvej 5-9, 7500 Holstebro.

Godset skal emballeres, så det kan tåle at stå udendørs, og det skal være mærket med navn og et mobilnummer på en kontaktperson.

Gods, der ankommer fredag den 20. juli eller inden da, vil blive leveret helt ud på kvarterets lejrplads.

Grupper og kvarterer kan vælge selv at køre grejet ind på pladsen.
Fra onsdag den 18. juli kl. 18 til midnat fredag den 20. juli er det tilladt at køre ind på lejrområdet, læsse udstyret af og derefter straks køre ud af lejrområdet. 1-2 personer kan blive og passe på udstyret.

HUSK, at I skal henvende jer på driftskontoret på Mozartsvej 5-9, inden I kører ind på lejrområdet inden og efter lejren.
I de sidste dage inden lejrens start bliver der dog formentlig opstillet bemandede trafik-modtageposter ved indfaldsvejene til lejrområdet.
----------

Al kørsel på lejrområdet reguleres med køretilladelser.
I lejrens driftsperiode bestyres køretilladelser fra Driftskontoret ved Idrætscenter Vest.

Køretilladelser kan søges på forhånd via dette link:  http://2012.snx.dk/license/
Der er samme bestemmelser omkring kørsel, uanset om transporten foretages af deltagerne selv eller af en fragtmand eller spejderforældre.
------------

Se de særlige vilkår for deltagertransport med egne busser og privatbiler.
----------

Parkering
Der er to parkeringstilbud ved lejren. De lejrnære parkeringspladser er betalingsparkering, og de administreres af Holstebro Kommune og koster 100 kroner. Indeholdt i den pris er også et Holstebro Oplevelses Pas.
Lejrdeltagere kan parkere på parkeringspladser lidt længere væk fra lejren, hvor det til gengæld er gratis. 

Se kortet over parkeringspladser og busruter her (opdateret 21. juni) (pdf).

Læs mere om parkeringsområderne her.

Parkering for trailere (opdateret 21. juni)
Der er parkeringsmuligheder for trailere og lastbiler, der udelukkende skal benyttes til transport af gruppernes udstyr til og fra lejren. Det foregår på Frøjkvej 76.
----------

Udstyr til senere afhentning
Efter lejren vil en del grupper sikkert vælge at lade en del udstyr blive stående til senere afhentning.
Henvend jer i bydelens infotelt og træf aftale om det.
Derudover gælder følgende:

Grej og bagage, der er efterladt til senere afhentning, skal være:

  • Pakket forsvarligt sammen og ligge samlet i de enheder de skal afhentes i.
  • Fri for affald, madvarer mv.
  • Forsynet med såvel modtagerens navn, adresse, mobilnummer, som fragtmandens/afhenterens telefonnummer og det forventede afhentningstidspunkt.
  • Alt grej fra grupper og kvarterer skal være afhentet senest tirsdag den 31. juli kl. 16.00.
Til top