Program
Udvalgte højdepunkter på lejren:
- Søndag: Åbningsshow med underholdning og musik, hvor Anders Lund Madsen og Anders Breinholt (De Sorte Spejdere) er konferencierer, Martin Brygmann synger lejrsangen, og Odinteatret, Det Kongelige Teaters Balletskole, Kalles World Tour, lejrens eget spejderkor optræder på skift. Der forventes ca. 50.000 spejdere og gæster
- Mandag: Statsministeren, halvdelen af landets borgmestre og andre kommunale topfolk samt H.K.H. Prinsesse Benedikte besøger lejren
- Tirsdag: Børnefest for alderen 6 - 12 år med op til 15.000 deltagere og Danmarks største alkoholfrie ungdomsfest
- Onsdag: Kæmpe fælles gudstjeneste
- Torsdag: Kvartersdag hvor alle lejrens 80 kvarterer (lejrområder) planlægger deres eget program ud fra temaet: ”Vi forandrer verden”
- Fredag: Radioræs, hvor hele lejren kan opleves, styret af lejrens radio.
- Adventure Scout Night – 5.000 spejdere på natoplevelse.
- Lørdag: Afslutningsshow som kulminerer, når spejderne samles for at sige farvel. Showet ser tilbage på de magiske øjeblikke i løbet af lejren og afsluttes med en koncert med et "hemmeligt" band.