Hvad betyder tegnene

Et vejskilt fortæller en masse, uden at man behøver bruge et eneste ord. Det samme gør noderne til en sang eller advarsels-symbolerne på en flaske med rengøringsmiddel. På Spejdernes Lejr 2012 får vi vores helt egne tegn, der kan bruges som et kode-sprog i stedet for ord.

Du er her:Forside > Spejdere > Hvad betyder tegnene

 

Måske har du allerede set et par af dem på de store plakater, der er sendt ud til alle spejdergrupper i Danmark? Det ene tegn betyder ”spejder” – nogen siger, at det ligner rafter, andre at det er tegningen af et spejder-tørklæde. Det andet tegn betyder ”lejr” – det er en firkant, der er indrammet af 12 prikker, næsten som et stakit.

Der kommer flere tegn, når vi kommer tættere på lejren, men du kan også lave dine egne. Et tegn er en helt enkel tegning af det, som det betyder. Det kan altid tegnes ind i et kvadrat, som består af 16 prikker. Tegnet kan bestå af prikker, men det kan også laves med streger, som tegnes imellem nogle af prikkerne. Prøv bare selv!

 

Tegngenerator

Symbolerne i tegn-generatoren nedenfor giver en forklaring på funktionerne, når du fører musen hen over dem.

Du kan vælge farver med malerpenslen, markere prikker med museklik eller trække streger mellem flere prikker ved hjælp af musen. Og når tegnet er færdigt, kan du for eksempel gemme det som en billed-fil, som du kan bruge på nettet eller i breve.
Læs mere her om, hvordan tegnene bygges op...