De store arrangementer

Spejdernes Lejr 2012 bliver Danmarks største spejderlejr, og når hele eller næsten hele lejren gør noget sammen, bliver det et rigtigt stort arrangement. Der bliver fem store arrangementer ved den store scene, og de bliver alle overvældende, farverige og storslåede.

Du er her:Forside > Aktiviteter > De store arrangementer

Arrangementerne bliver en blanding af spejderoplevelser, masser af musik og professionelle optrædende. Der er tre aldersopdelte fester, og grupperne afgør selv, hvilken fest deres spejdere aldersmæssigt passer bedst til at deltage i.

Helt praktisk
Når vi er så mange samlet til de store arrangementer, er det vigtigt at være velforberedt med den rigtige påklædning til vejret, mad og drikke i maven eller rygsækken, siddeunderlag osv.
Pladsen er flad, så medbring af hensyn til dem bagved, ikke stole, flag, bannere eller paraplyer. Kørestolsbrugere og andre, der har særlige behov, bliver der taget hensyn til ved afmærkning af reserverede områder. Der er toiletter og skraldespande til publikum, og ved nogle af de store arrangementer er der også kiosker.
Internationale deltagere, som ikke forstår dansk, vil have glæde af en radio/FM-modtager, for de store arrangementer bliver tolket og udsendt via lejrradioens frekvens. Mange Ipods og moderne mobiltelefoner med hovedtelefoner virker også som radio.
Alle lejrens arrangementer er åbne, og gæster er velkomne. Der arbejdes desuden på, at arrangementerne kan følges live på www.2012.spejderne.dk.

Åbning – søndag kl. 20-21
Spejdernes Lejr 2012 åbner med et brag. Åbningen bliver det største og mest professionelle show, du har oplevet på en spejderlejr, med dans og musik, sjov og larm. Blandt de optrædende er de to konferencierer Anders Lund Madsen og Anders Breinholt. Martin Brygmann synger lejrsangen, og man kan opleve Odinteatret, Det Kongelige Teaters Balletskole, Kalles World Tour, lejrens eget spejderkor og mange flere.
Det tager lang tid at få hele lejren samlet foran scenen, så nogle skal regne med at gå afsted fra gruppens lejrplads i meget god tid – information herom kommer, når vi mødes på lejren – men der vil være underholdning på vejen og ved scenen.

Børnefest (ca. 6-12 år) – tirsdag kl. 14-16
Festen for de yngste er et show med professionelle optrædende, der sammen med spejderne spiller en gribende fortælling, hvor spejdernes indsats er afgørende for at nå målet.
Der vil være op til 15.000 deltagere, og spejderne forventes at have deres ledere med.

Voksenfest (ca. 18+ år) – onsdag kl. 17-01
Festen for de ældste begynder med picnic foran scenen med helstegte okser og lokale specialiteter (kræver tilmelding). Midtvejs vil der være en fælles musikalsk oplevelse, og ud på aftenen vil man kunne danse vildt eller sludre stille i forskellige festzoner på sceneområdet.
Der sælges øl og vin til myndige personer under hensyntagen til lejrens alkoholpolitik.
Der kræves tilmelding til voksenfesten inden lejren – fristen er den samme som for aktivitets-boblerne, dvs. 31. mauj. Der er betaling for voksenfesten for deltagere, som ikke har mad med i deres lejr-tilmelding. Ledere og andre voksne, som er oprettet i aktivitetssystemet skal tilmelde sig ad den vej.

Find tilmeldinger til voksenfesten her - der er frist 31. maj.
Se deltagerbrev til voksenfesten - udsendt 16. juli til tilmeldte

Voksne, der ikke har tilmeldt sig festen, kan deltage i voksenfesten efter spisningen, dvs. fra ca. kl. 19.

Ungdomsfest (ca. 13-17 år) – torsdag kl. 20-24
Festen for de unge sætter fokus på nye og gamle venskaber med et ildshow og en vild koncert.
De unge opfordres til at klæde sig ud, så det passer til ildtemaet. Se udklædningsideer på www.2012.spejderne.dk og lejrens Facebookside op til lejren.
Der sælges alkoholfri drikke og snacks.

Afslutning – lørdag kl. 21-23
Lejrstemningen kulminerer, når vi samles for at sige farvel. Afslutningen er tilbageblik på lejrens magiske øjeblikke, det bedste vi kan præstere, sang og store følelser. Gaven til hele lejren er en hemmelig koncert med Danmarks bedste band.
Afslutningen vil have en lille kulmination midtvejs med mulighed for, at de mindste kan gå tilbage til deres lejrplads før koncerten.
Også til afslutningen vil nogle skulle gå af sted fra deres lejrplads i meget god tid, inden programmet på scenen begynder.

Til top